Loading...
Share this Job

Project Engineer- Electrical Design

Project Engineer- Electrical Design

Posting Date:  Apr 16, 2021
Location: 

Arden, North Jutland, Denmark

Business Area:  Supply Chain
Company:  Körber Supply Chain

Drømmer du om faglige udfordringer, en spændende hverdag som en del af et stærkt team og muligheden for at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger? Så er det dig vi leder efter!

 

Som Project Engineer- Electrical design, bliver du en del af et ambitiøst og velfungerende team, hvor både niveauet og humøret er højt. Teamet arbejder hver dag sammen om at skabe effektive automationsløsninger til vores kunder, og du kommer til at spille en central rolle i design af elektriske systemer til logistikanlæg.

 

Jobbet

 

Med udgangspunkt i dine erfaringer og faglige styrker får du ansvar for design af logistiskløsninger for vores LayerPicker® Systems, og andre kundetilpassede løsninger, hvor dine primære opgaver bl.a. vil være at:

 

  • Udarbejde, forberede og implementere elektriske designs/systemer
  • Sikre at installationer og brug lever op til gældende standarder og kundekrav
  • Sikre gennemførelse og overholdelse af deadlines på el-leverancer i projekterne
  • Udarbejde teknisk dokumentation, samt drift- og vedligeholdelsesmanualer
  • Udarbejde kost kalkulationer (salgssupport)
  • Supportere R&D opgaver

 

I tæt samarbejde med projektledere bliver du tilknyttet flere sideløbende projekter. Her vil du blive involveret i processen fra de indledende layouts, og helt frem til udarbejdelse af slutdokumentationen.

 

Lidt om dig

 

Du er uddannet El-ingeniør, Maskinmester, eller har en anden relevant uddannelse fx som Automations fagtekniker eller lign. og vi ser meget gerne at du derudover har en faglig baggrund som eksempelvis Industri elektriker eller lign.

 

Du kan desuden sætte kryds ved flere af nedenstående områder:

 

  • Erfaring fra automationsløsninger
  • Erfaring med generel EL-Teknisk design
  • Erfaring med PLC styringer Primært Siemens & Rockwell
  • Erfaring med EL Teknisk design I CAD System, Eplan P8
  • Erfaring med MS-office pakken og IT-værktøjer
  • Erfaring med ERP systemer.
  • Er struktureret og løsnings orienteret

 

I hverdagen trives du med et højt tempo og mange bolde i luften, du er struktureret og sikrer deadlines og kvalitet i det arbejde du leverer videre. Din kontaktflade vil være bred – både internt og ud imod kunderne og det forventes derfor, at du har gode kommunikationsevner og kan begå dig på alle niveauer af organisationen.

Du er struktureret, imødekommende, klar til at lære og lære fra dig. Du taler og skriver engelsk på højt niveau, og har gyldigt kørekort. Du skal være indforstået med at der til tider kan forekomme rejsedage ved besøg på sites.

 

Hvad du kan forvente af os

 

Den rette kandidat tilbydes en spændende og central rolle i en virksomhed i vækst og med mulighed for at være i samspil med virksomheder over hele verden. Du vil i høj grad få mulighed for at påvirke og skabe dit eget job og dine evner og resultater vil være en vigtig del af vores succes.

Körber Supply Chain DK A/S er en innovativ arbejdsplads med en uformel kultur, hvor der blandt engagerede og kompetente kollegaer er en åben og ærlig dialog, der hver dag bidrager til gensidig udvikling og læring. Vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved en høj grad af selvstændighed og ”frihed under ansvar” og vi forventer derfor, at det er helt naturligt for dig, at indgå og agere i et sådant miljø.

 

Lad os høre fra dig

 

Har du lyst til at skabe dig en fremtid hos Körber Supply Chain DK A/S, så send os din ansøgning vedlagt CV allerede nu. Vi har ikke ansøgningsfrist på denne stilling, men tager løbende kandidater ind i rekrutteringsprocessen og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Mechanical Engineering Jesper Hans Larsen på +45 28 10 18 14


Recruitment-Team
For questions please contact us via jobs@koerber.com.
Please apply exclusively via the “Apply now” button.

Körber Supply Chain is a Business Area of Körber, an international technology group with around 10,000 employees and more than 100 locations worldwide. At Körber Supply Chain, we have a broad range of proven supply chain solutions to fit our customers' size, business strategy and appetite for growth. Our customers conquer the complexity of the supply chain thanks to our portfolio that includes software, automation, voice solutions, robotics and material handling – plus the systems integration expertise to tie it all together. Körber helps to manage the supply chain as a competitive advantage.


Job Segment: Project Engineer, Electrical, Engineer, Drafting, ERP, Engineering, Technology